Den praktiske info
Sådan foregår det helt praktisk, når du booker en fotografering
Her finder du alt, der er værd at vide, når du har booket en fotografering hos mig. Nederst på siden har jeg besvaret alle de oftest stillede spørgsmål, så du hurtigt kan finde svar. Ellers er du velkommen til at sende mig en mail!
Du har booket din session
Trin for trin – hvad skal der ske?
1. Forberedelse til fotosessionen
Når I har booket jeres session, sender jeg jer en guide med tips til tøjvalg og farvekoordination, som kan gøre billederne personlige og harmoniske.
Overvej gerne tøj i rolige farver uden store logoer eller mønstre, så billederne får et naturligt og tidløst udtryk. Vi aftaler desuden lokation og tidspunkt, hvor jeg vælger det bedste lys til at få jeres billeder til at skinne.
2. Vejrforhold og aflysninger
Da jeg fotograferer udendørs, holder jeg selvfølgelig øje med vejrudsigten. Hvis der er udsigt til meget regn eller meget blæsende vejr, kontakter jeg jer for at finde en ny dato, så vi får de bedst mulige rammer.
Hvis nogen bliver syge eller forhindret, kan vi altid finde en ny dato – jeg vil hellere, at alle er friske og klar til en god oplevelse.
3. Når vi mødes
Når vi mødes på den valgte lokation, bruger vi de første par minutter på at hilse og skabe en god kontakt og afslappet stemning. Jeg tager mig tid til at lære jer at kende, så alle kan føle sig trygge og klar til at blive fotograferet.
Vi gennemgår kort sessionens forløb og eventuelle ønsker, I måtte have, så I ved, hvad der skal ske.
4. Under fotograferingen
Selve fotograferingen er afslappet og sjov – jeg bruger både planlagte og spontane øjeblikke til at fange de naturlige smil og den ægte stemning.
I kan bare være jer selv, lege og grine sammen som familie, mens jeg guider jer stille og roligt undervejs. Vi tager det i et tempo, hvor alle kan følge med, og vi holder pauser, hvis børnene har brug for det.
5. Efterbehandling og billedgalleri
Efter fotograferingen udvælger og redigerer jeg de bedste billeder. I løbet af 14 dage får I adgang til et online galleri, hvor I kan se de færdige billeder og udvælge jeres favoritter.
I har også mulighed for at bestille ekstra billeder og print, hvis I ønsker det.
6. Valg af print og produkter
Jeg tilbyder gerne at hjælpe til valg af print og størrelser, hvis I ønsker billederne op på væggen eller fx et album.
I galleriet kan I vælge mellem forskellige muligheder, så jeres billeder præsenteres på den måde, der passer bedst til jeres hjem og stil.
FAQ
Svar på nogle af de spørgsmål du måske ligger inde med.
Usynlig
Hvor holder du til?
Jeg er bosat i Hobro og fotograferer primært i området omkring Mariagerfjord.
Jeg har nogle særlige lokationer omkring fjorden, som jeg kan anvende året rundt, uanset årstiden.
Har du et specifikt ønske til en lokation der betyder noget særligt for dig, vil jeg som udgangspunkt rigtig gerne imødekomme jeres ønske. Send mig en forespørgsel og lad os aftale nærmere.
Er kørsel inkluderet i prisen?
Ved kørsel længere end 20 km. fra Hobro tillægges 3,50 kr. pr. km.
Hvordan betaler vi?
Når vi har lavet en endelig aftale, sender jeg en faktura, som skal betales for at bekræfte jeres booking. Hvis I efter fotograferingen ønsker tilkøb af ekstra filer, print eller andre produkter, sendes der er ny faktura for tilkøb.
Hvor længe går der, før vi får billederne?
Efter fotograferingen modtager I i løbet af 14 dage en mail med et link der giver jer adgang til jeres personlige online galleri. Her kan I se jeres billeder og udvælge jeres favoritter. Når I har valgt jeres favoritter modtager I dem efterfølgende via et link, hvorfra de kan downloades. Billedfilerne er i høj opløsning og kan dermed printes i netop den størrelse og på det materiale I måtte ønske jer.
Er der noget, vi skal forberede?
Nej tværtimod. Jeg oplever af og til at forældrene (i god tro) har forsøgt at forberede børnene på, at nu skal de fotograferes, der skal siges ”smiiiil” på de helt rigtige tidspunkter og man skal høre efter hvad fotografen siger.
Ofte lægger det et stort pres på børnene og nogle forventninger til dem, som d kan have svært ved at indfri.
Forbered dem hellere på at I skal på en hyggelig og sjov familietur i skoven. På oplevelse og se nogle nye ting. Så skal jeg nok sørge for de naturlige smil og grin!
Usynlig
Hvad gør vi, hvis vejret er dårligt?
Da jeg fotograferer udendørs, holder jeg selvfølgelig øje med vejrudsigten op til en fotografering. Hvis der er udsigt til meget regn eller meget blæsende vejr, kontakter jeg jer for at finde en ny dato, så vi får de bedst mulige rammer for fotograferingen. Lidt regn er okay, ofte kan vi søge ly i de områder jeg fotograferer.
Vælger vi selv vores billeder?
I vælger 100% selv hvilke billeder I ønsker fra jeres fotografering.
Via jeres online galleri kan I hurtigt og nemt lave en favoritliste, med de billeder I ønsker.
Ønsker I hjælp til udvælgelse af billeder til en fotovæg, et album eller lignende er jeg meget gerne behjælpelig med det.
Hvad skal vi selv medbringe til fotograferingen?
Det aller bedste i kan gøre er at medbringe godt humør og en god portion tillid til, at der uanset hvad, nok skal komme nogle fantastiske billeder ud af det. Sænk skuldrene (og forventningerne) og nyd en dejlig stund sammen som familie. Jeg skal nok guide jer i det omfang det er nødvendigt.
Derudover kan det være en god ide at medbringe en pakke vådservietter, lidt snacks og eventuelt skiftetøj, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hvornår er det bedst at få taget gravid-billeder?
Graviditetsbilleder er en smuk måde at mindes den helt særlige tid, hvor I venter på jeres lille ny. For at få de bedste billeder anbefaler jeg, at fotograferingen finder sted, når du er mellem uge 28 og 36. På dette tidspunkt er maven smukt rund, og de fleste har stadig energi og overskud til at nyde fotograferingen.
Vi kan tage billederne udendørs i naturen eller et andet sted, der betyder noget særligt for jer. Jeg glæder mig til at skabe billeder, der fremhæver både forventningens glæde og den unikke skønhed ved graviditeten.
Hvornår er det bedst at få taget nyfødt-billeder?
Nyfødt billeder er en helt særlig måde at bevare mindet om den første tid med jeres lille ny på. For at fange den helt særlige ro og det karakteristiske udtryk, som nyfødte har, anbefaler jeg, at fotograferingen finder sted inden for de første 14 dage efter fødslen.
I denne periode sover babyer dybere og er ofte mere rolige, hvilket giver mulighed for at skabe smukke, fredfyldte billeder.
Hvis I ønsker nyfødt billeder, er det en god idé at kontakte mig allerede under graviditeten, så vi kan planlægge den bedste tid til fotograferingen. Jeg glæder mig til at skabe billeder, der foreviger jeres første tid som familie.
