Gravid-fotografering

Gravid-fotografering

Gravid-fotografering

Gravid-fotografering

Naturlige billeder af din smukke gravide mave, som du vil huske for altid

Jeg er optaget af de små, men betydningsfulde detaljer – blikket, der afslører forventningen, en hånd, der beskytter maven, og smilene, der fortæller om glæden ved det, der venter. De små detaljer gør billederne unikke og tidløse, og mit mål er, at du kan mærke kærligheden og forventningen i hvert eneste billede.

Professionelle billeder hjælper med at gemme minderne fra graviditeten, så I kan kigge tilbage og nyde dem mange år senere. Det handler ikke bare om billeder – det er som at samle små skatte, der fortæller jeres historie.

Naturlige gravid-billeder der viser jeres kærlighed

Gravid-fotograferingen kan være enten i det fri med naturen som baggrund eller hjemme hos jer, hvis I ønsker en mere hjemlig stemning.

Fotograferingen i hjemmet giver samtidig mulighed for at integrere personlige detaljer fra jeres liv, og skaber en rolig atmosfære, hvor du kan føle dig afslappet og tryg under hele processen.

Rene Vestergaard

”Skøn oplevelse med Pernille som fotograf! Professionelt og godt fra start til slut. Både mht. booking, planlægning, selve fotograferingen og levering.

Hun fik hele familien til at slappe af og virke naturlige – særligt min datter på 2 år. Resultatet blev nogle fantastiske fotos, hvor man ønsker at købe dem allesammen. Pernille får mine bedste anbefalinger!”

Sanne Bossen

”Jeg kan varmt anbefale Pernille! Vi har haft fornøjelsen af Pernille til en familie fotografering i Rebild Bakker, og selvom en fotografering med 3 små børn er en udfordring en fredag eftermiddag, var det bare en rigtig god oplevelse – også for børnene.

Pernille vandt med det samme børnenes tillid, og har fanget nogle øjeblikke, jeg kun turde drømme om. Det er absolut ikke sidste gang, vi skal have taget billeder af Pernille.

Maria F. Ladekarl

“Pernille havde hele vores familie foran kameraet. Med 3 generationer samlet var der rigeligt at holde styr på, men med Pernilles rolige og legende tilgang, var store som små trygge under hele fotograferingen.

Alle billederne er intet mindre end fantastiske.” 

Trygt, sjovt og legende

Gravid-fotografering med jeres kærlighed er i fokus

Naturlige poseringer som par

Jeg fokuserer på at fange naturlige øjeblikke, hvor I interagerer—snakker, griner eller krammer. Jeg giver jer simple, nemme instruktioner om poseringer, men jeg holder det uformelt og naturligt, så I ikke ser stive ud.

Det naturlige lys på vores udendørs location bidrager også til en rummelig, stemningsfuld atmosfære, som vil skinne igennem på jeres billeder.

Stemningsfulde detaljer

Jeg har fokus på detaljer som hænder, der holder om maven, og kærlige blikke imellem jer. Ved at variere vinklerne mellem situationsbilleder med miljø og nærbilleder giver jeg jeres billeder en særlig dybde.

Når jeg redigerer, holder jeg stilen naturlig og blød for at afspejle den afslappede stemning. På den måde kan jeg skabe smukke og autentiske billeder af dig og din partner.

FAQ

Svar på nogle af de spørgsmål du måske ligger inde med.

Usynlig
Hvor holder du til?

Jeg er bosat i Hobro og fotograferer primært i området omkring Mariagerfjord.  

Jeg har nogle særlige lokationer omkring fjorden, som jeg kan anvende året rundt, uanset årstiden. 

Har du et specifikt ønske til en lokation der betyder noget særligt for dig, vil jeg som udgangspunkt rigtig gerne imødekomme jeres ønske. Send mig en forespørgsel og lad os aftale nærmere.

Er kørsel inkluderet i prisen?

Ved kørsel længere end 20 km. fra Hobro tillægges 3,50 kr. pr. km.

Hvordan betaler vi?

Når vi har lavet en endelig aftale, sender jeg en faktura, som skal betales for at bekræfte jeres booking. Hvis I efter fotograferingen ønsker tilkøb af ekstra filer, print eller andre produkter, sendes der er ny faktura for tilkøb. 

Hvor længe går der, før vi får billederne?

Efter fotograferingen modtager I i løbet af 14 dage en mail med et link der giver jer adgang til jeres personlige online galleri. Her kan I se jeres billeder og udvælge jeres favoritter. Når I har valgt jeres favoritter modtager I dem efterfølgende via et link, hvorfra de kan downloades. Billedfilerne er i høj opløsning og kan dermed printes i netop den størrelse og på det materiale I måtte ønske jer.

Er der noget, vi skal forberede?

Nej tværtimod. Jeg oplever af og til at forældrene (i god tro) har forsøgt at forberede børnene på, at nu skal de fotograferes, der skal siges ”smiiiil” på de helt rigtige tidspunkter og man skal høre efter hvad fotografen siger.

Ofte lægger det et stort pres på børnene og nogle forventninger til dem, som d kan have svært ved at indfri.

Forbered dem hellere på at I skal på en hyggelig og sjov familietur i skoven. På oplevelse og se nogle nye ting. Så skal jeg nok sørge for de naturlige smil og grin!

Usynlig
Hvad gør vi, hvis vejret er dårligt?

Da jeg fotograferer udendørs, holder jeg selvfølgelig øje med vejrudsigten op til en fotografering. Hvis der er udsigt til meget regn eller meget blæsende vejr, kontakter jeg jer for at finde en ny dato, så vi får de bedst mulige rammer for fotograferingen. Lidt regn er okay, ofte kan vi søge ly i de områder jeg fotograferer.

Vælger vi selv vores billeder?

I vælger 100% selv hvilke billeder I ønsker fra jeres fotografering. 

Via jeres online galleri kan I hurtigt og nemt lave en favoritliste, med de billeder I ønsker. 

Ønsker I hjælp til udvælgelse af billeder til en fotovæg, et album eller lignende er jeg meget gerne behjælpelig med det. 

Hvad skal vi selv medbringe til fotograferingen?

Det aller bedste i kan gøre er at medbringe godt humør og en god portion tillid til, at der uanset hvad, nok skal komme nogle fantastiske billeder ud af det. Sænk skuldrene (og forventningerne) og nyd en dejlig stund sammen som familie. Jeg skal nok guide jer i det omfang det er nødvendigt. 

Derudover kan det være en god ide at medbringe en pakke vådservietter, lidt snacks og eventuelt skiftetøj, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Hvornår er det bedst at få taget gravid-billeder?

Graviditetsbilleder er en smuk måde at mindes den helt særlige tid, hvor I venter på jeres lille ny. For at få de bedste billeder anbefaler jeg, at fotograferingen finder sted, når du er mellem uge 28 og 36. På dette tidspunkt er maven smukt rund, og de fleste har stadig energi og overskud til at nyde fotograferingen.

Vi kan tage billederne udendørs i naturen eller et andet sted, der betyder noget særligt for jer. Jeg glæder mig til at skabe billeder, der fremhæver både forventningens glæde og den unikke skønhed ved graviditeten.

Hvornår er det bedst at få taget nyfødt-billeder?

Nyfødt billeder er en helt særlig måde at bevare mindet om den første tid med jeres lille ny på. For at fange den helt særlige ro og det karakteristiske udtryk, som nyfødte har, anbefaler jeg, at fotograferingen finder sted inden for de første 14 dage efter fødslen.

I denne periode sover babyer dybere og er ofte mere rolige, hvilket giver mulighed for at skabe smukke, fredfyldte billeder.

Hvis I ønsker nyfødt billeder, er det en god idé at kontakte mig allerede under graviditeten, så vi kan planlægge den bedste tid til fotograferingen. Jeg glæder mig til at skabe billeder, der foreviger jeres første tid som familie.

Forevig de dejlige tider

Din familiefotograf, Pernille

Som børnefotograf stræber jeg efter at skabe en varm og afslappet atmosfære, hvor både børn og voksne kan føle sig trygge.

Jeg elsker at fange ægte øjeblikke, der viser de unikke bånd mellem familiemedlemmer – også de kommende i din gravide mave. Mit mål er at få alle til at slappe af og nyde processen, så vi sammen kan skabe smukke og livlige billeder.

At indfange minder, der varer livet ud, giver mig stor glæde, og jeg er taknemmelig for den tillid, mine kunder viser mig.

Forevig de smukke stunder

Kontaktinfo

+45 28 99 27 87

Følg med